Men jeg er stadigvæk ikke bøsse. Det er noget, som er svært at forstå
for nogle, når jeg nu bor sammen med Sylvester på snart tredje år. Det
er svært at forstå for nogle, når jeg har kysset på drenge siden 2001.
Problemet opstår, når jeg ikke nøjes med drenge. Sylvester
tvangs-børstede min mund, den ene gang jeg fortalte ham, hvad jeg ellers
godt kunne lide ved piger. Altså ud over at kysse på dem. Han forstår
det ikke, eller vil ikke forstå det, hvilket jeg nok godt kan forstå. Så i hans verden er jeg bøsse, og det giver jeg ham lov til at tro. Det er en dagligdags-kasse, som jeg hopper i, for at gøre det lettere
for ham, for at få ham til at føle sig sikker og tilstrækkelig. Den
slags gør man gerne.
Grunden til at jeg overhovedet ville skrive denne blog var, at jeg blev provokeret af Århus Pride. Og jeg ved ikke hvorfor. Så nu skriver jeg det ud. Jeg vil tærske mig igennem mine observationer, følelser, holdninger og forståelser af min position som biseksuel borger i et tilsyneladende heteronormativt samfund. Hele skriveprocessen er skide god til den slags, ved jeg fra erfaring. Det skal ud i verden, for ellers rabler jeg bare et eller andet af, som jeg gemmer lokalt på disken, velvidende at jeg selv totalt meget forstår, hvad jeg selv mener. Nej, fuck det, hvis det skal læses af andre, eller bare af en forestillet læser, så skal jeg argumentere og strukturere - og forstå. Dét er pointen. Du er velkommen til at læse med og spørge etc. Det lærer jeg garanteret også noget af. Måske du gør. Ingen ved det.
Bøssebloggen
Sunday, 15 September 2013
Friday, 13 September 2013
Not gay. Queer.
Jeg er ikke bøsse, så navnet på den her blog er perfekt. Der er en lang historie bag, som vi kommer ind på i rette tid, men lad os bare sige, at det hele handler om kasser. Der er kasser, som er lette at hoppe i, og praktiske at gemme sig i. For der er andre kasser, der ikke tåler andre kasser, og som helst fortærer dem hele, og det er man fanme nød til at forholde sig til, når ens kasse ikke er den største kasse i... kasseriet. Eller whatever. Alle metaforer møder deres død i overdrevet.
Subscribe to:
Posts (Atom)